Om organisationen
Ideen
Vores ferier har som mål at give trængte familier større livsglæde, trivsel og styrke til at indgå i fællesskaber.
Et ferieophold giver den enlige forsørger en tiltrængt pause fra hverdagen og mulighed for at styrke relationen til deres børn i trygge rammer. Samtidig skaber det mulighed for netværk og fællesskab med andre familier i lignende situationer.
Vores organisation
Husmoderferie bygger på en frivillig indsats i vores opgaveløsning – både på det strategiske som det operationelle plan.
En engageret bestyrelse og medarbejdere – lønnede som frivillige – lægger mange frivilligtimer i forhold til at følge opgaverne til dørs:
- Det kan være vores lønnede medarbejdere, der efter netværksferierne fortsat støtter familierne i forhold til f.eks. rådgivning og vejledning.
- Det kan være når vi alle tropper op på vores endagsnetværkstræf.
- Det kan være, når der på anden vis skal gøres en ekstra indsats i forhold til at være ambassadører for Husmoderferie.
Bestyrelsen
Husmoderferie ledes af en frivillig bestyrelse på 6-8 personer, der udgør stammen i foreningens frivilligarbejde. Bestyrelsen bestræber sig på at have en bred repræsentativ sammensætning.
Vores bestyrelse består pt. af 8 medlemmer:
- Formand/forperson Marianne Bruun, tlf. 21 26 88 91
- Næstformand Dorna Dehbozorgi
- Kasserer Mette Bang Larsen
- Bestyrelsesmedlem Channe Bjerringgaard
- Bestyrelsesmedlem Pernille Frahm
- Bestyrelsesmedlem Joy Mogensen
- Bestyrelsesmedlem Marie Sølling
- Bestyrelsesmedlem Marianne Rossil
Medarbejderne
Marianne Brøndberg
Sekretariatsleder med styr på fundraising, økonomi, aftaler, planlægning, myndighedskontakter og medarbejdere.
Mail: Mariannebroendberg@husmoderferie.dk
Tlf. 50 18 21 15
Leo Rasmussen
Holdleder i Fåborg og ansvarlig for endags-netværksturene.
Mail: Leorasmussen@husmoderferie.dk
Tlf. 29 69 62 32
De to holdledere sætter deres teams af medarbejdere og frivillige til at sikre at Husmoderferies netværksferier bliver en succes for alle. Kernen i medarbejdergruppen er professionelle ledere og pædagoger med lang erfaring i at møde mennesker i en vanskelig livssituation.
Frivillige
På netværksferierne får vi hjælp fra flere forskellige slags frivillige:
- Lokale frivillige, som arrangerer konkrete aktiviteter som fodboldturnering eller svømmetræning.
- Frivillige, som er tidligere deltagere på Husmoderferie, der hjælper med sociale arrangementer – kaffe, hygge, krea-værksted, nye lege og praktisk hjælp.
- Pædagog- eller socialrådgiverstuderende, som gerne vil træne og udvikle deres kompetencer i arbejdet med særligt udfordrede familier og børn.
Udenfor netværksferierne trækker vi også på frivillige
- Frivillig-venner, som er tidligere deltagere på Husmoderferie, der efter et kort kursus, tilbyder sig som opsøgende (telefon)ven, for de der har brug for en ven.
- Bestyrelsens medlemmer bidrager alle med frivillig arbejdskraft, som hjælpere ved opfølgende netværksaktiviteter samt ved drifts- og udviklingsopgaver i øvrigt.
Alle forpligter sig på at levere en børneattest forud for en given aktivitet med direkte børnekontakt.
Alle forpligter sig til at skrive under på Vores Børnebeskyttelsespolitik.