Husmoderferie - Ferie med fællesskab, netværk, læring og oplevelser

Netværksferier

Vi skaber gode ferieminder

Husmoderferie søger penge hos myndigheder og fonde til at lave særligt tilrettelagte ferier for enlige forsørgere og deres børn. Ferierne henvender sig til dem, der ellers ikke rigtigt har mulighed for at komme på ferie. Hver sommer arrangerer vi ferieophold i Fåborg på Fyn og i Rødby på Lolland.

Du kan søge om netværksophold

  • Hvis du er enlig forsørger til børn under 18 år og lever for en indtægt der ikke overstiger højeste dagpengesats.
  • Hvis din familie er udfordret socialt eller helbredsmæssigt, og I ikke har andre feriemuligheder
  • Hvis  din familie har lyst til at komme på ferie med andre familier i samme situation og gerne vil være med til at få nogle fælles ferieoplevelser.

Hvad laver man på ferie med husmorferie?

På netværksferien bruger vi tid på at hygge os med hinanden.

  • Vi leger, fisker, bager, laver bål.
  • Vi tager på ture til Knuthenborg safaripark eller til Legoland i Billund.
  • Vi laver krea-værksted, står på padleboard og spiller bold.
  • Vi får nogle sjove oplevelser sammen og finder på noget for både store og små. Alle bidrager med det, de kan.

Hver familie får deres egen hytte/ferielejlighed med alt der hører til (sengelinned, håndklæder mv.) samt en en startpakke med madvarer til morgenmad og frokost til feriedagene. Hvis du eller dit barn har særlige ønsker til f.eks. morgenmadsprodukt, må I selv købe dette.

Om aftenen spiser vi sammen i restauranten.

Det er vigtigt at man er med fra start til slut og det er ikke muligt at have ekstra gæster på besøg.

Vores dygtige og omsorgsfulde medarbejdere vil sikre at ingen lades alene, at alle trives og måske endda får nye venner at være sammen med. Det er derfor vi kalder vores ferier for netværksferier.

Du finder en lille folder om Husmoderferie her.

Hvordan kommer man med?

I perioden 20. april – 26. maj er der åbent for ansøgninger til sommerens netværksferie.