Husmoderferie - Ferie med fællesskab, netværk, læring og oplevelser

Netværksferier 2026

Perioder og steder

I sommeren 2026 vil der være 3 netværksferieophold at vælge imellem:

  • Den 4. – 11. juli på Klinten i Fåborg
  • Den 4. – 9. juli i Lalandia i Rødby
  • Den 9. – 14. juli i Lalandia i Rødby.

I ansøgningsskemaet bliver du bedt om at anføre en første og en anden prioritet. Det kan derfor være en god ide, på forhånd at overveje hvilken periode og hvilket sted der passer din familie bedst. Du kan læse lidt mere om feriecentrene her.

Godt at vide før du søger

Du skal vide, at vi ikke støtter private ferieophold, samt

  • at du ikke kan få evt. husdyr med
  • at rygning indendørs på ingen måde er tilladt
  • at det ikke er muligt at få gæster/besøg undervejs
  • at du alene er ansvarligt for dine børns opførelse
  • at du har det fulde ansvar for evt. ødelagt inventar eller skader på ferieboligen.

Ansøgninger med støtteerklæringer bliver prioriteret

Hvis du har en sagsbehandler eller kontaktperson, kan du bede pågældende om at skrive (inde i ansøgningsskemaet), hvorfor det vil være godt for dig og din familie at komme på netværksferie med Husmoderferie.

Samtidig kan du spørge, om de har mulighed for at være med til at betale et tilskud til dit ophold (se nærmere inde i ansøgningsskemaet).

Bemærk at absolut sidste ansøgningsfrist er tirsdag den 26. maj 2026, kl. 23.59.

Du får svar på din ansøgning den 18. juni 2026.

Kontakt os

Husk at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis der er noget du/I er i tvivl om.

HVIS du har brug for dispensation fra nogle af ansøgningskriterierne (se boksen nedenfor), SKAL du kontakte os inden, du går igang med ansøgningen.

Dispensation for ansøgningskriteriet

Husmoderferie udbyder ferieophold til enlige forsørgere med børn under 18  år, der har en indtægt, der ikke er over højeste dagpengesats. Der skal altså søges dispensation

  • hvis du er samboende eller gift,
  • hvis der er et særligt behov for, at I som familie skal på netværksferie sammen eller
  • hvis din indtægt af særlige grunde overstiger højeste dagpengesats.

Klik nedenfor, når du er klar til at lave din ansøgning til sommerens netværksferie.

  • I ansøgningsportalen kan du oprette dig selv som bruger ved hjælp af MitId (har du ikke et MitId kan du oprette dig med en adgangskode)

  • Du kan vælge at udfylde ansøgningen sammen med din sagsbehandler/kontaktperson

  • Du kan vælge at holde pauser undervejs, blot du husker at gemme. Du kan logge ind og ud, som det passer dig, inden du trykker SEND