I skyggen af Anden Verdenskrig stiftede en gruppe kvinder i 1946 det, der hed Udvalget for Husmoderferie. Kvinderne havde en forestilling om, at den lille forening kun ville være nødvendig i få år.

Men desværre er der i 2026 stadig behov for vores forening med det gammeldags navn Husmoderferie. Selvom vi brændende ønsker at blive overflødige, er der skræmmende stor ulighed og alt for mange udsatte børnefamilier, der end ikke kan drømme om at komme på noget, de kan kalde sommerferie.

Da vi her i april åbnede for ansøgninger til et ferieophold til sommer, kom der allerede den første dag 21 henvendelser. Siden er det væltet ind med ansøgninger fra hele landet.

Vi er langt fra den eneste ngo, der bliver bestormet af udsatte familier, krisecentre og sagsbehandlere i kommunerne. Til jul handler det om julekurve. Nu er det sæson for at forfølge drømmen om at få et afbræk fra en slidsom hverdag. Drømmen om også at være den, der kan fortælle om en ferieoplevelse, når skolen kalder på ny.

Hver eneste ansøgning er et desperat nødråb fra en mental og økonomisk presset børnefamilie. Tilsammen er det et nødkor, som burde kunne høres i det nyvalgte Folketing og hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S): Lad os få en værdig socialpolitik.

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2025 viste, at 18 procent af danskerne – hver sjette – er i risiko for fattigdom eller social eksklusion. En grim nordisk rekord. Børn, der vokser op i socialt udsatte familier, har markant ringere chancer for at få uddannelse og fast arbejde. Fra barnsben tynges de af negativ social arv. Og som samfund kommer vi til at betale dyrt på længere sigt, selvom vi ved, hvad der skal til. En opprioritering af socialpolitikken, der kan mærkes hos de familier, der lige nu ikke tør love deres børn bare få dages ferieoplevelser, sjov, hygge og nærhed.

Da vores forening blev stiftet tilbage i 1946, var fattigdommen anderledes end i dag. Krigen havde efterladt os med en enorm arbejdsløshed samt mangel på mad, tøj, brændsel og sunde boliger.

Retten til ferie kom med ferieloven, men husmødre havde ikke ret til sådan en luksus. Så for at bryde med den indlysende uretfærdighed skaffede Udvalget for Husmoderferie midler til at sende husmødre på ferier, hvor de ud over at holde fri fra hverdagens slid også kom ud af isolationen og mødte andre mødre i samme situation. Der var foredrag og oplevelser indlagt i de korte ferier, så kvinderne kom hjem med nye horisonter og netværk.

Siden den første husmoderferie fandt sted i 1946, er det blevet til 80 år, hvor vi tilsammen har sendt mange tusinde familier på ferieophold i Danmark. De familier, vi henvender os til i dag, er eneforsørgere med en anstrengt økonomi og kun svage eller ingen netværk. De har ofte fysiske eller psykiske udfordringer. Flere har børn med diagnoser og vanskeligheder i skolen. Hverdagen er op ad bakke.

Husmoderferie er ikke bare brandslukning. Vi har ambitioner om at være begyndelsen på en positiv udvikling i vores familiers liv. Som eneforsørger har man brug for at opleve, at man ikke står alene med udfordringerne, og at andre menneskers erfaringer kan hjælpe i en presset hverdag.

Og for børnene er der en glæde i at kunne fortælle om en sommerferie med strandliv, grillpølser, isvafler og fodboldkampe i Faaborg eller på Lolland.

I Husmoderferie arbejder vi med professionel opbakning til familierne, når de vover sig ud af komfortzonen. Vores medarbejdere har erfaring med familier i krise, og de ved, hvornår man skal træde i karakter, og hvornår man skal give plads.

Sidste år i sommerferien hørte vi et barn udbryde: “Mor har været glad i dag.” En stolt forælder sagde: “Mit barn fik legekammerater.” Små sætninger, der vidner om, hvor hård og ensom hverdagen kan være, hvis man ikke har det økonomiske eller menneskelige overskud. Men også ord, der viser, at ferieoplevelser ikke bare er vigtige, men også kan være vendepunkter.

I vores jubilæumsår er der ikke mange husmødre tilbage, men behovet for at få hjælp til at bryde med den isolation, som vores familier oplever, er reelt. Isolation forårsaget af fattigdom er et kæmpe problem i vores velfærdssamfund og holder både børn og voksne nede og ude af skole- og arbejdsfællesskaber.

Derfor er der brug for, at en ny regering tager langt mere ansvar for socialpolitikken, end vi har set i mange år, og at det nye Folketing tager hul på en nødvendig politisk debat om behovet for en socialreform. Og den må meget gerne være så ambitiøs, at Husmoderferie bliver overflødig inden vores 90-årsfødselsdag.