Ny person i front for Husmoderferie

Husmoderferie har fået ny forperson, idet Pernille Frahm, efter 10 år som forperson har valgt at træde tilbage fra formandsposten og overlade denne til nye kræfter, men Pernilles store socialpolitiske engagement og drive, går vi dog ikke glip af, da hun fortsætter i bestyrelsen, hvilket vi alle er meget glade for.
En af Pernilles vigtigste opgaver har været at styrke børnefamilier i sociale og økonomisk hårde kår,
idet hun har gjort en stor indsats for at styrke menneskers egne kompetencer og dermed give vores brugere mulighed for at udvikle sig og få magten over deres egen tilværelse.
Det er det Husmoderferie står for, og som vi alle vil takke hende for.

Samtidig kan vi byde velkommen til vores nye forperson Marianne Bruun,
der siden 2019 har siddet i Husmoderferies bestyrelse.
Marianne blev valgt enstemmigt til at tage stafetten efter Pernille.

Marianne er uddannet cand.pæd.pæd, og har arbejdet med procesledelse, arbejdsmarkedspolitik, organisationsudvikling, ligestilling og voksenuddannelse igennem 35 år i fagbevægelsen.
Hun er derudover uddannet facilitator, coach og mentor, og er pt. tovholder på vores pilotprojekt ”Netværksbygger”. Marianne har trukket sin viden om organisation og politik ind i Husmoderferie,
og vi ser frem til en spændende og udviklende tid med Marianne som forperson,
og alle ønsker hende derfor tillykke med valget.

På bestyrelsens vegne
Marianne Brøndberg, Sekretariatsleder
Marianne Bruun

Kære Familier og Kommuner/Krisecentre m.m.

Husmoderferie vil igen i 2024 tilbyde primært udsatte enlige forsørgere med børn et netværks ferietilbud i skolernes sommerferie
i Danland/Klinten Faaborg eller et ferietilbud i Lalandia, Rødby.
I kan se det nye ferieansøgningsskema for 2024 for både Klinten og Lalandia
på Husmoderferie ‘s Facebook side og her på Husmoderferie ‘s hjemmeside www.husmoderferie.dk fra mandag den 22. april 2024.

 På Husmoderferie`s vegne

Aktivitetsleder Leo B. Rasmussen – Tlf. 29696232 –  aktivitetsleder@husmoderferie.dk

12 nye ukrainske flygtningefamilier fra Skive og Morsø kommuner har haft en dejlig netværksferie på
Klinten i Faborg fra d. 10-13 august 2023.

De samme familier skal mødes 5 lørdage til netværkstræf i efteråret 2023 og foråret 2024.

Husmoderferie takker for støtte fra Socialstyrelsen.

12 Ukraine flygtninge familier fra Skive Kommune til juledag i Glyngøre hallen søndag d. 10 december 2023

12 ukrainske flygtninge familier var af Husmoderferie inviteret til dansk julehygge med danske familier i et lille lokalsamfund i Glyngøre.

Kl. 13.00 skulle de se julemanden komme sejlende ind og fulgte ham forbi plejehjemmet og op i Glyngøre hallen, hvor hallen var klar med Kaffe, julegløg, sodavand, slik til børnene, lodder med præmier, dans om juletræet, møde julemanden og fælles juleklip.

Alle takkede for en dejlig dag og på gensyn 3/2 hvor gruppen mødes igen og skal snakke om det at være flygtning i Danmark.

På Husmoderferie`s vegne

Aktivitetsleder Leo B. Rasmussen – Tlf. 29696232 –  aktivitetsleder@husmoderferie.dk